Barske Berta

April 2008

English at the bottom 

Forsiden
Hvem er vi
Vores tur
Fremtiden
Kalender
Kontakt os
Tidligere ture
Vores sponsorer
Nu har Palle haft sine første læredage som cowboy i det australske kvægbrug.

Vi har besøgt Andrew og Helen i Mansfield, 200 km NØ for Melbourne. De har 450 hektar bjergrigt græsland til 150 kvæg og 1100 får. Den sikre indtægt kommer fra Helens job som lærer i den lokale skole. Palle hjalp med sortering af kvæget før vejning. Senere var vi alle 4 sammen om at drive de 1-årige kalve på græs, for første gang adskilte fra deres mor. Andrew med hyrdehunden på bagagebærer af motorcyklen drev kvæget op af bjerget mod folden. Helen, Palle og jeg agerede levende hegn som ledte kalvene den korteste vej over det store græsareal.

Vi boede hos familien Crockett i 2 dage. Sammen havde vi lange og gode samtaler over aftensmad og aftenkaffen. Vi talte om det at rejse og forskellige samfundsforhold. Naturligvis tale Gitte og Helen om undervisning, pædagogik og psykologi.

En dag da vi holdt pause på en rasteplads kom endnu en Land Rover dertil. Vi tog en snak med det unge par. De var på vej til  byen Cooma til et stort LR træf. Det var i anledning af LR 60 år. De syntes da bestemt vi skulle tage med.

Det blev nogle rigtig gode dage i Cooma. At opleve 765 LR samlet på et sted, at være en del af en kortege af 657 biler som blev linet op til fotografering for derefter at køre gennem byen, var en oplevelse som vi aldrig får igen. Ud over det var dette træf fyldt af "værdifulde" gamle stumper, "sparke dæk" og snak mellem ligesindede. Der vrimlede af herrer med personlige (læs gamle og godt brugte) hatte, boots og store vilde skæg. Vi vakte en del opsigt med vores "fejlagtige" bil med sjove nummerplader og rettet anbragt helt forkert. Vi fik mange invitationer til at besøge LR folk og til at komme og deltage i spændende kørsler i outbacken. Det vil vi, på et tidspunkt, formentlig benytte os af.

Også denne gang skal I høre om vores oplevelser med natur. Vi er, siger vi selv, helt vilde med natur. Forleden blev vi imidlertid sat på en hård prøve. Vi lå ud til vandet på en lokal strand. På bordet lå tinge til vores aftensmad. Jeg var i gang med at pudse den mørbrad vi skulle have. Palle havde gange i komfuret med kartofler og champignon. Pludselig kom den flyvende og snuppede kødet ud af hånden på mig. Jeg blev noget forskrækkede og slap mørbraden. Latterfuglen, for en sådan var det, kunne imidlertid ikke lette med et bytte på 350 gram, den blev nødt til at slippe det igen. Derfor fik vi også den aften kød til kartoflerne. Latterfuglen er en lille tæt fugl med et kæmpe næb. Vi havde ellers dagen før beundret fuglen og nydt at have den tæt ved vores telt. Den tid er forbi nuJ

 

Dette er ikke en hamster - det er en Wombat. à

 

 

 

6. April - Vi kom til Sydney. Der så vi et stort hus som minder om muslinger fik fat i lidt gode sager til Berta - det har fjernet dårlig lyd! Boede i National Park som lå en lille times buskørsel fra centrum. vi var der i næsten en uge.

Tog videre mod vest til Blue Mountains ca. 100 km fra centrum af byen. der i 1.200 meters højde havde vi der koldt om natte. I ville have more jer hvis I så os der ved sengetid, iført blå jens-lyner og viklet ind i tæpper som to rullepølser. For os var det ramme alvor, for der var 6° om morgenen kl. 9. Vi havde skønne vandreture i bjergene. Klipper, kløfter, kæmpe træer og indimellem blå himmel.

 

Vi overnattede dybt inde i skoven. På en naturplads nede af 6 km snoet og stejl grusvej. Vi var der helt alene under de store træer. Nå! helt alene var vi nu ikke, for da vi om aftenen sad ved bålet hørte vi puslen henne ved bilen. Det måtte vi straks undersøge. Vi fandt denne søde lille mus på jagt efter lidt mad i vores komfur. Tidligere har vi haft 2 mus inde i bilen, men det er en historie fra Afrika.

 

 

Vi nødt turen gennem vindistriktet Hunter Vally. Smagte på vinen der, men fandt ikke lige noget til os. Gitter er jo noget vanskelig med hensyn til vin. Vores flag på taget var igen årsag til et dejligt møde med fremmede mennesker. Denne gang var det Thomas og Nati. Thomas kom til Australien som ung i 1968. Flyttede aldrig tilbage til Danmark. Bor ude på landet, hvor han opdrætter heste og rider en speciel form for konkurrence ridning. Billedet er af sønnen Bo på verandaen med den 3-årige hoppe.

Nu er vi på vej op langs kysten mod Brisbane.

 

Vi er rigtig glade for billeder hjemmefra i vores mail. Men Men! Den linje vi ofte får fat i kan simpelthen ikke håndter de store billeder som sendes. Vi vil bede jer reducere antallet af pixels, så får vi nemlig glæde af billederne. Så send endelig flere billederJ Vi modtager meget gerne henvendelser fra læsere som ikke behøver at være i kredsen af familie eller venner. Vi svarer gerne på spørgsmål.

Vi nyder vores tur, men vi savner jer hjemme. Vi vil så gerne have været med til jeres fester. Må "nøjes" med billeder og beskrivelse af hvordan dagene gik. Tillykke til Maria og Jonas med jeres bryllup, til Sonny med konfirmationen og René med de 30 år.

We have visited Helen and Andrew Crockett i Mansfield in NSW Australia. Palle was happy to work as assistant cowboy.

In Easter we were in Cooma, Vic. to celebrate Land rover 60' anniversary. Great show, great people and great fun.

We like to watch birds and other animals so you will see lots of pictures of that kind here.